Nikolaj, Maja, Lina, Klaus og Liza vinker farvel til Danmark den 1. december og åbner kalenderlågen til en ny eksotisk oplevelse hver dag frem til den 4. januar 2012. Her kan du følge med i alle de fantastiske, udfordrende, spændende og livgivende ting, der skal fylde vores liv de næste 36 dage.
mandag den 9. januar 2012
Atter hverdag - og konstant gåsehud
Vores kroppe er slet ikke indstillet på temperaturen her på de danske breddegrader. Vi fryser konstant. Brændeovnen buldrer, men så snart vi forlader vores lille lune hus, får vi gåsehud over hele kroppen. Vi har altså atter dansk jord under fødderne... Kan ikke helt begribe, at eventyret nu er slut. Men sådan en mandag morgen som den i morges får virkelig sat vores flygtige, uforpligtende tilværelse i perspektiv - hvor var det skønt ikke at skulle bekymre sig om morgenmøder, at huske idrætstøj til skolen og lange bilkøer på Kirke Værløsevej! Minderne og familiesammenholdet har vi dog stadig - og det kan vi leve højt på længe. Tak til jer, der har fulgt med på vores rejse her på bloggen - det ha været skønt at dele de store oplevelser med jer!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar