Tik, tak, tik....så gik tiden i stå (næsten)

Så har vi skruet ned for oplevelses-speedometret og er gået næsten i stå. Det kræver lidt tilvænning, og det er mægtig svært ikke at føle, at vi "spilder" tiden ved ikke at lave noget. Jeg sniger en lille aktivitet ind i ny og næ, men faktisk er familien helst fri. For dem er det rigeligt at daffe ned til poolen og ligge der og plaske rundt det meste af dagen! Tre dage er nu passeret her på Coco Beach - vi har malet t-shirts, flettet bambus-vifter på filippinsk maner, fået massage, malet negle, har været på en lille byvandring over et meget mudret bjerg, er blevet overtalt af nogle lokale perlesælgere og taget ved næsen af to overbevisende armbåndssælgere - nåh ja, og vundet sandslot-konkurrencen med både 1., 2. og 3. pladsen! Jo, alt er vist som det skal være... Bortset fra vejret: her er stormende, overskyet og ret regnfuldt, men over 30 grader:-) Vi be'r til, at solen kommer frem snart!

Solbrune og fornøjede i land - i regnvejr

Så har vi atter fast grund under fødderne. Vi har haft en pragtfuld uge med den ene mere fantastiske oplevelse efter den anden. Hver dag en ny spændende bountystrand med snorkling, solbadning, fri leg på stranden, ægte beach parties og interessante ture til små filippinske landsbyer. Vi har snorklet med havskildpadder og hajer, set koraller vi ikke vidste fandtes, delt tusser og farveblyanter ud til fattige filippinske børn - og spist fisk og ris i lange baner. Nu er vi gået i land på Coco Beach - ikke meget kan hamle op med de oplevelser vi lige har haft. Nu kan det roligt blive juleaften... vi sender millionvis af tanker, kram og varme julehilsner hjem til alle dem vi kender og savner i Danmark <3
(Billeder og fortællinger om ugen kommer snarest - lige nu skal vi fikses op til stor julemiddag)

Kaos i storbyen - havet venter

Vi vågnede i Kota Kinabalu og går i seng i Manila, så det blev en dag, hvor vi sagde farvel til Malaysia og goddag til Filippinerne. En stor del af dagen er blevet tilbragt i de asiatiske lufthavne - og det har ikke været en dans på roser hele vejen. Men alle forhindringer til trods, er vi nu landet på hotellet i Manila, og børnene sover sødt. De er så seje til dette rejseri - og meget tålmodige, når mor og far er ved at flå hovedet af en malayer i sikkerheds-tjekket og en ophøjet uniformeret filippiner på immigrationskontoret i en frygtelig afsidiges liggende lufthavn 3,5 time fra vores hotel. I morgen tidlig går turen mod hvide badestrande og azur-blå bølger. Vi skal til Coco Beach i Puerto Galera på øen Mindoro - en af Filippinernes over 7.000 øer. Her går vi ombord på HC Andersen, der skal bringe os til en ny ø og et nyt rev at snorkle ved hver dag frem til juleaften. Vi er altså uden for rækkevidde de næste 8 dage, så der bliver stille her på bloggen. God jul til alle jer, der følger med i vores færd!

Farvel jungle... Suk!

Øv, øv, øv, hvor går tiden bare alt, alt for hurtigt, når man har det forrygende! Det er allerede tid til at vinke farvel til Borneo Rainforest Lodge. Det er næsten ikke til at bære, og vi lover os selv, at her kommer vi tilbage til - en dag. Det hører fra nu af til et af vores absolutte yndlingssteder i verden. Forude venter et par rejsedage - først til vestsiden af Borneo og Kota Kinabalu og i morgen til Manila, Filippinerne. Så vi spændte - og lidt sørgmodige over at skulle afsted... Suk!

En drengedrøm går i opfyldelse

Vi er nu kommet langt ind i regnskoven - den originale, uberørte del. For Klaus' vedkommende er det en drøm, der blev født i en 10-årig knægts hoved, der nu går i opfyldelse. Her er alt det, vi har snakket om og forestillet os - Nikolaj har "skatet" på en lian ligesom Tarzan, vi har set vilde orangutaner, været på niveau med farvestrålende fugle højt oppe i trækronerne, badet i vandfalds-bassiner, sejlet på store baderinge ned ad en brusende flod. Og på kryb-siden er drenge-drømmene også blevet opfyldt: kæmpe-edderkopper (store og lodne og langbenede og tynde), skorpioner, varaner, giftige frøer, osv. osv. Her er varmt og fugtigt og sveden drypper fra os efter få skridt ud i skoven. Og det på trods har vi alle fem i dag trodset alle odds og besteget bjerget op til toppen til den smukkeste udkigspost - med udsigt over de 43.000 hektar regnskov, der strækker sig så langt øjet rækker. Her er ubeskriveligt smukt - og vores hotel yderst luksuriøst. Så eftermiddagen har børnene brugt i udendørs jacuzzi på terrassen med udkig til junglen og Danum-floden. Jo, vi klager slet, slet ikke - nyder bare hvert sekund!

Verdens største bunke lort

Gomantong-hulen 30 km syd for Kinabantanga-floden har været en grænseoverskridende oplevelse. Den huser 2. mio. flagermus, 1 mio. svaler og sikkert noget der ligner 1 mia. kakkerlakker. Der er 90 meter til loftet i hulen. Når man kigger op, er loftet levende - og når man kigger ned er gulvet levende! I midten af hulen tårner en gigantisk bunke flagermuse-lort sig op og spreder en ubeskrivelig stank. Bunken er levende af kakkerlakker. Guiden og børnene gik kun få meter ind i hulen og så hurtigt ud, mens Klaus og jeg overvandt vores (=min) fobi og tog turen rundt langs væggen i hulen. Med forsigtige skridt gik det op og ned af glatte planker, der var dækket af lort - gelænderet var ikke værd at gribe fat i: for det første var det dækket af lort, og for det andet var det fyldt med kakkerlakker... Sikke en tur!

En dag i abernes tegn

Dag 2 ved floden i regnskoven blev en dag i abernes tegn. Vi startede kl. 5.45 med en let morgenmad, og så to timer ud på floden med solopgang og morgengry - vi hørte gibbonaber kalde og masser af fugle - lige fra hejrer og svaler til mere eksotiske arter som kingfisher og næsehornsfugle, der tog hul på en ny dag. Og så tilbage til stort og veldækket og velfortjent morgenbord. Senere vandrede vi ind i regnskoven på jagt efter flere spændende dyr og var på eftermiddags-cruise ned ad floden. Det blev en dag i abernes tegn. Langhalede makaka-aber og fascinerende næseaber i leg og kamp langs floden - nysgerrige små fætre, der titter forsigtigt ud gennem bladene for alligevel at få et glimt at de anderledes "gæster". Baby-aber på maven af deres mor, unge legesyge aber i venlig slåskamp og en dominerende næseabe-han der med bestemte råb fik styr på sit hunabe-harem - alt imens den tykke vom, den enormt store næse og fødder i min. str. 56 fik os til at stirre vantro på denne meget menneskelignende skabning. Se vores billeder på picasa :-) Bl.a. dette pletskud af to aber i meget speciel leg - vi har digtet mange sjove talebobler til det billede:

En cocktail af vilde dyr

Den 10. december var en fabelagtig og uforglemmelig dag, der går over i historien. Vi startede meget tidligt på Lankayan med at sætte små havskildpadder ud kl 6, inden vi med speedbåd næsten fløj ind til Sandakan. Her havde vi formiddagen til bytur og oplevelser i den stolte gamle handelsby, der engang var den vigtigste på Borneo (vi var en tur rundt i den lokale fiskerby og på lokalt frugt-, grøntsags-, kød- og fiskemarked). Flodprammen, der skulle bringe os ned ad Kinabatanga-floden viste sig at være en 300hk speedbåd - og godt det samme, for vi skulle 90 km ned ad floden. Undervejs så vi en kæmpe-krokodille, der lige havde spist en gibbonabe og mæt lå og slog mave på flodbredden. På eftermiddagscruise så vi en flok elefanter og kom helt tæt på de vilde kæmper, vi så makaka-aber, næsehornsfugle, næseaber og alle mulige andre eksotiske skabninger. Aftenen og natten sluttede af med solnedgang fra floden, stjerneklar himmel og en smuk, uforglemmelig måneformørkelse... Sikke en dag!

Snorkler med hajer og andet godt

Sort-tippet revhaj er faktisk en meget nuttet lille fætter - de "patruljerer" 4-5 stykker sammen helt tæt på strandkanten, så vi ser dem både med og uden snorkelmasker på. Det var lidt brutalt at opleve, at den ene hapsede en babyskildpadde i én mundfuld. Så tog vi lige en snak om natur og dyreliv og arternes overlevelse. Ellers har dagen budt på snorkling i lange baner - vi tog med speedbåd ud til koralrev, hoppede i på megadybt vand og plaskede rundt i havoverfladen i en timestid. Vi så zebrafisk, blå søstjerner, fisk i alle regnbuens farver - store og små og flotte, fascinerende koraller! Vi er bare bidt af det snorkleri :-)
(I morgen tidlig går turen videre ind i regnskoven - tvivler lidt på, at vi får netforbindelse derinde i urskoven, så der bliver måske stille et par dage herfra.)

Tillykke fra paradis

Her fra Lankayan - en lille ø i Suluhavet øst for Borneo og tæt på den Filippinske grænse - sender vi en buket af varme fødselsdagshilsner til gamle-morfar Erik i Helsingborg, der bliver 94 år i dag. Grattis :-)

I Monsun-storm til paradis

Lankayan Island er det tætteste, vi har været på paradis - her er så uberørt (måske rettere velbevaret og beskyttet). Hvide sandstrande omkranser hele øen, der måler 927 meter hele vejen rundt (det sagde mit GPS-løbeur i morges). Turen hertil var lidt af en gyser - Monsun-stormen, der startede på skildpaddeøen fortsatte hele natten og den 7. december, så vi skulle forcere åbent, oprørt hav i en lille speedbåd. Lige pludselig føler man sig meget lille, når naturen spiller med kræfterne. Men prøvelserne var det hele værd - vi blev modtaget med en varm velkomst-komité til den vildeste luksus og forkælelse. Her lever vi som prinser og prinsesser, bor i en lille strandhytte 10 meter fra vandkanten, så vi blev vugget i søvn af blide bølgeskvulp. Morgenen bød på solskin og badning lige fra vi væltede ud af sengen, og til vi mætte triller omkuld. Vi nyder hvert eneste sekund og gruer for, at vi en dag skal rejse igen :-)

Skildpadder fra vugge til grav

Den 6. december var en dag i skildpaddernes tegn. Vi sejlede ud til Selingan Island - også kaldet Turtle Island. Et naturreservat, der udelukkende arbejder for at bevare og sikre havskildpaddernes overlevelse. Vi så skildpadde nr 8.061 lægge 99 æg, vi kom dem i et beskyttet rugehul, hvor de skal ligge de næste 6-7 uger. Og så hjalp vi bittesmå, nyudklækkede havskildpadde-babyer ud i det store hav - alt sammen i det vildeste regn- og stormvejr. Klokken 23 stod vi altså dryppende våde, kolde og forblæste og frydede os over at være med til at sikre at endnu 99 små bordtennisbolde store æg får muligheden for at blive til nye store sejlivede skildpadder, der efter al sandsynlighed komme til at overleve selv vores oldebørn :-)
(Internetforbindelsen er så dårlig her, at det tager timevis at uploade billeder - de kommer, når vi rammer en ordentlig netforbindelse)

Orangutaner i vild dressur

5. dec fløj vi til østsiden af Borneo til byen Sandakan og tog direkte ud til Sepilok Orangutan center. Her bor orangutanerne i renskoven, men kan lære at klare sig på egen hånd. Så det er så tæt som muligt, vi kan komme vilde orangutaner. Og vi var heldige: 3 dage inden var der lige blevet født en lille babyorangutan. Den var mega-sød, synes Maja!

Kunsten at gå i trækronerne

43 meter over skovbunden - helt oppe under trækronerne er der spændt spinkle gangbroer ud, så vi kan bevæge os fra træ til træ! Her flyver farvestrålende sommerfugle om ørerne på os og fuglekvidder i alle mulige eksotiske tonearter fylder ørerne. Her er fantastisk. Vi spejder efter nogle af regnskovens andre dyr, men forgæves - måske fordi børnene har lidt svært ved at være stille! Dagen bød også på vandretur i orkide-haven samt en tur i malaysisk badeland... Og en tur i de varme kilder - en enkelt så varm at der blev kogt æg i den!
Det kniber lidt med internetforbindelse pt., så vi er lidt "stille" her på bloggen!

5 heldige kartofler :-)

Vi føler os som de heldigste i hele verden... Og Borneo er fantastisk! Vi er tilsyneladende de næsten eneste "hvidhuder" på disse kanter lige pt, så vi får lov at se ind bag det, der normalt ikke er for udefrakommende. Vi har kun mødt 2-3 andre med lys hud og ikke-skæve øjne, resten er malaysiske turister, for her er national holiday.
Fredag besteg vi et lille bjerg, men endte ikke i udkigsposten, som planlagt. Til gengæld fandt vi hurtigt et shopping-center og det var også en oplevelse værd...
Idag lørdag har den stået på mangrove-skov, speedbåd og solbadning og ikke mindst snorkling, hvor Maja og jeg lige faldt i snak med Nemo og en blød søanemone! Vi nyder det i fulde drag. Dagens guldkorn var guiden, der fortalte, at næseabernes næser bliver så store, at de må løfte næsen til side, når de spiser. Under middagen tilføjede Lina så lidt sødt til sin far, at han lige kunne vippe næsen til side, når fisken skulle indenbords :-))

Kukkelurer i Kuala Lumpur

Selvom vi har fløjet i 6,5 + 8 timer... og mangler en nattesøvn, er vi spændte på at komme til Borneo. Mangler en lille fly-smuttur på 2,5 timer, så er vi i orangutan- og kanibal-land :-) det bliver mægtigt. Vi er 7 timer foran DK, og det er ret fedt, for så kan vi åbne kalenderlåger før alle kammraterne, konkluderer Nikolaj!