lørdag den 3. december 2011

5 heldige kartofler :-)

Vi føler os som de heldigste i hele verden... Og Borneo er fantastisk! Vi er tilsyneladende de næsten eneste "hvidhuder" på disse kanter lige pt, så vi får lov at se ind bag det, der normalt ikke er for udefrakommende. Vi har kun mødt 2-3 andre med lys hud og ikke-skæve øjne, resten er malaysiske turister, for her er national holiday.
Fredag besteg vi et lille bjerg, men endte ikke i udkigsposten, som planlagt. Til gengæld fandt vi hurtigt et shopping-center og det var også en oplevelse værd...
Idag lørdag har den stået på mangrove-skov, speedbåd og solbadning og ikke mindst snorkling, hvor Maja og jeg lige faldt i snak med Nemo og en blød søanemone! Vi nyder det i fulde drag. Dagens guldkorn var guiden, der fortalte, at næseabernes næser bliver så store, at de må løfte næsen til side, når de spiser. Under middagen tilføjede Lina så lidt sødt til sin far, at han lige kunne vippe næsen til side, når fisken skulle indenbords :-))

Ingen kommentarer:

Send en kommentar