torsdag den 8. december 2011

Skildpadder fra vugge til grav

Den 6. december var en dag i skildpaddernes tegn. Vi sejlede ud til Selingan Island - også kaldet Turtle Island. Et naturreservat, der udelukkende arbejder for at bevare og sikre havskildpaddernes overlevelse. Vi så skildpadde nr 8.061 lægge 99 æg, vi kom dem i et beskyttet rugehul, hvor de skal ligge de næste 6-7 uger. Og så hjalp vi bittesmå, nyudklækkede havskildpadde-babyer ud i det store hav - alt sammen i det vildeste regn- og stormvejr. Klokken 23 stod vi altså dryppende våde, kolde og forblæste og frydede os over at være med til at sikre at endnu 99 små bordtennisbolde store æg får muligheden for at blive til nye store sejlivede skildpadder, der efter al sandsynlighed komme til at overleve selv vores oldebørn :-)
(Internetforbindelsen er så dårlig her, at det tager timevis at uploade billeder - de kommer, når vi rammer en ordentlig netforbindelse)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar