Gomantong-hulen 30 km syd for Kinabantanga-floden har været en grænseoverskridende oplevelse. Den huser 2. mio. flagermus, 1 mio. svaler og sikkert noget der ligner 1 mia. kakkerlakker. Der er 90 meter til loftet i hulen. Når man kigger op, er loftet levende - og når man kigger ned er gulvet levende! I midten af hulen tårner en gigantisk bunke flagermuse-lort sig op og spreder en ubeskrivelig stank. Bunken er levende af kakkerlakker. Guiden og børnene gik kun få meter ind i hulen og så hurtigt ud, mens Klaus og jeg overvandt vores (=min) fobi og tog turen rundt langs væggen i hulen. Med forsigtige skridt gik det op og ned af glatte planker, der var dækket af lort - gelænderet var ikke værd at gribe fat i: for det første var det dækket af lort, og for det andet var det fyldt med kakkerlakker... Sikke en tur!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar